Surfing
- Med vinden rundt på vandet...
Der surfes flittigt både i Limfjorden og Vesterhavet.
I fjorden er der ofte god vind og området egner sig fint til windsurfing. Området ved Gjellerodde er specielt populært.
Naturligvis surfes der også i Vesterhavet fra kysterne, men det kræver, at du er lidt mere rutineret og tager hensyn til det ofte barske vejr. Området ved Høfte Q er specielt populært hos surfere, der gerne rejser langt efter de rigtige bølger.
Vil du have undervisning, tilbyder Lemvig Surfskole privatundervisning og 4 timers introduktionskurser i hold på fire personer af gangen. Undervisningen foregår ved Lemvig Marina og Lemvig Roklub.

