English | Deutsch | Svenska | Nederlansk | Español | Polski Sitemap

Blå-hvid stribet sengelinned
Klit og bølger
 
Gule blomster

 

Overnatning

- Flere muligheder langs Vesterhavet og Limfjorden...

Området byder på mange forskellige former for overnatning.
Skal det være ved Vesterhavet, tæt på den friske vind, ved Limfjorden eller nær Lemvig centrum, med de hyggelige gågader og specialbutikker? Skal det være i luksusværelser, på naturlejrpladser eller måske hos private?

Ved Vesterhavet
Langs Vesterhavet ligger sommerhusområder i bl.a. Vrist, Vejlby Klit og Ferring Strand. Ved vestkysten finder du også Fjaltring vandrehjem, og der er tre campingpladser nær havet i henholdsvis Thyborøn, Langerhuse og Bovbjerg/Ferring. Ved havnen i Thyborøn ligger byens sømandshjem, der i dag fungerer som hotel.

Ved Limfjorden
Tæt på Limfjorden, nærmere Lemvig by, ligger sommerhusområdet ved Gjellerodde, og ved Lemvig Marina finder du feriecentret og en 4-stjernet campingplads. Der er hoteller nær Lemvig Golfklub og midt i Lemvig samt en del værelser, der udlejes af private, placeret i henholdsvis Lemvig by, Gjellerodde, Ferring, Harboøre og Thyborøn.

Du kan i menuen til højre læse mere om de forskellige overnatningsmuligheder.
På gensyn i Bakkers & Bølgers land...