English | Deutsch | Svenska | Nederlansk | Español | Polski Sitemap

Receptionsklokke
Træer på marken
 
Måne over Langerhuse

 

Hoteller

- I byens centrum og nær golfbane...

Det chamerende ældre Hotel Lidenlund ligger i centrum af Lemvig, kun 100 meter fra byens hyggelige gågade. Der serveres morgenmad, men hotellet har ikke en egentlig restaurant. Oprindeligt hed hotellet Industrihotellet, men efter et ejerskifte i 2006 navnet ændret. Lidenlund-navnet stammer fra tegneserien om Lemvig, kaldet "Livets gang i Lidenlund" af Henning Gantriis. Hotellet har festlokaler.

Hotel Nørre Vinkel
er placeret i smukke omgivelser tæt ved Limfjorden og er oprindelig en gammel storgård fra 1841, der igennem årene er blevet restaureret og udbygget, sidst i 1989. Kun 500 meter fra hotellet ligger Lemvig Golfbane. Hotellet har restaurant, indendørs swimmingpool, sauna og solarium samt selskabslokaler og konferencelokaler og er derudover med i sammenslutningen Danske Kroer og Hoteller.
Der er god adgang for kørestolsbrugere.

I den nordligste del af vores kommune, i Thyborøn, ligger Seaside Hotel og Ferielejligheder. Bygningen er netop blevet gennemrestaureret og står i 2009 smuk og nutidig, klar til gæster, der fx drømmer om havudsigt fra soveværelset. Hotellet ligger helt nede på havnen og du vil få en enestående mulighed for at følge med i det aktive liv på havnen.

Ude ved kysten i Harboøre finder du Harboøre Hotel. Hotellet, der ligger midt i byen, har både værelser og selskabslokaler og leverer også mad ud af huset. Hotellet ejes af Alex Olesen, der er tredje generation på stedet, hvor en stor del af byens borgere har holdt deres familiefester.