Havne
- For lystsejlere og erhverv...
Lystbådehavne:
Thyborøn Lystbådehavn:
Thyborøn er Limfjordens port til Vesterhavet med en spændende, levende fiskerihavn og hyggelig lystbådehavn i Nordre Inderhavn - kaj 101, 102 og 103. Der er plads til ca. 70 både ved pæle. Lystbådehavnen har renoverede bade-
og toiletfaciliteter samt fælles opholdsrum med stole og borde i Den Røde Hal - indgang
fra kaj 101. Se Sejlerens info om havnen.
Havnepenge betales til Thyborøn Turistbureau, for enden af Den Røde Hal.
Liggepriser 2010:
Længde 00 - 9,9 meter (0-31,5 fod) 100,00 kr.
Længde 10-13 meter (31,5-41,4 fod) 150,00 kr.
Længde fra 13 meter (fra 41,4 fod) kr. 170,00 kr.
Sæsonkort, sommerhalvår: 1.5-1.10: kr. 3000,00 inkl. moms.
Helårskort: 5000,- kr. inkl. moms
Turistbureauets åbningstider:
Maj, juni og september
Mandag-fredag kl. 10.00-15.00/ lørdag-søndag lukket.
Juli og august:
mandag-fredag kl.10-15. Lørdag-søndag 10-13.
1/10-30/4: Lukket.
Thyborøn Turistbureau
Nordre Inderhavn
v/ Den Røde Hal
Havnegade 5
7680 Thyborøn
Tlf.: 97-831288
Fax: 97-832367
e-mail: turist@visitlemvig.dk
www.visitlemvig.dk
Lemvig Lystbådehavn:
På den gamle renoverede Mathildes Kaj ligger, foruden en restaurant og Fiskernes Indkøbsforening, også badefaciliteter for lystsejlere. Havnen kan besejles både dag og nat og renden er afmærket med bøjer samt fyrbåker.
Havnepenge betales til havnefogeden, der ofte er at finde enten på havnearealet eller på havnekontoret i Havnegade 15, hvor der også hænger konvolutter på døren til afregning.
Pris pr. døgn: 90 kr. inkl. el
TS-skibe: 40 kr. inkl. el pr. døgn op til 3 døgn. (Træskibssammenslutningen.)
Frihavnsbåde:
Miljøafgift 40 kr. inkl. el og bad.
Lemvig Marina:
Marinaen ligger i et roligt fritidsområde blot 1,5 km fra Lemvig by, ved en fin, lille børnevenlig badestrand med blåt flag, der også er tilgængelig for handicappede. Faciliteterne i marinaen er beskedne men tilstrækkelige. Vær opmærksom på, at marinaen er ikke forbundet med byen via offentlige transportmidler.
Cykler kan lejes for 75 kr. pr. dag på Lemvig Turistbureau samt på Lemvig Strand Camping umiddelbart ved siden af marinaen.
Havnepenge:
100 kr. inkl. el og bad
Frihavnsbåde:
Miljøafgift 50 kr. inkl. el og bad.
Thyborøn Havn er en af Danmarks største fiskerihavne med over 119 hjemmehørende fartøjer.
Havnen er anlagt 1915-1918, og der arbejdes med en stor udvidelse mod syd.
Fra Thyborøn sælges tonsvis af fisk til hele verden via internettet, men i juli og august måned er det hver onsdag kl. 11-12 muligt at opleve en traditionsrig fiskeuktion i auktionshallen, hvor aktionarius svinger med fisk, tal og penge.
Lemvigs havn er stadig præget af sit tidligere liv som fiskerihavn med auktionshal, isværk og bedding. Dog er der ikke mere auktion i byen, den slags sker i Thyborøn. De få lyseblå kuttere, der ligger i havnen, er med til at fastholde et miljø og en stemning, som stadig lugter lidt af fisk.
I træbygningen med de røde skydeporte ligger den tidligere auktionshal og det er også her, du finder den lokale fiskehandler. Ved indgangen hænger ofte et bundt eller to med tørrede fisk efter god vestjysk tradition. Kommer man til området i løbet af foråret eller tidligt på sommeren, er det ikke ualmindeligt at tøjet på tørresnorene er udskiftet med fladfisk.
Der er offentligt toilet og handicaptoilet på Mathildes Kaj ved Havnen.








