Handicapguide
- Tilgængelig for alle...
Lemvig by ligger i et område, der er præget af smeltevandsdale efter sidste istid. Byen, som er omgivet af Vesterbjerg, Sønderbjerg og Østerbjerg, breder sig op ad bakkerne. Den placering gør naturligvis, at byen har stejle gader og en hel del trapper, men ikke desto mindre er der mange muligheder for kørestolsbrugere.
På turistbureauet kan du hente bruchuren "Handicapferie i Vestjylland - tilgængelig for alle", der bl.a. informerer om, hvilke seværdigheder, overnatningsmuligheder og spisesteder, der er let tilgængelige for kørestolsbrugere, syns- og hørehæmmede. Vi sender også gerne brochuren, så du kan forberede dig hjemmefra.
På Lemvigegnen arbejdes der hele tiden på at forbedre tilgængeligheden for kørestolsbrugere, høre- eller synshandicappede, så har du forslag, så fortæl os det endelig.
I svømmehallen
I Lemvig Idræts- og Kulturcenter ligger en offentlig svømmehal med rigtig fine forhold for handicappede. Se flere detaljer her.
Ved stranden
Skal du på stranden er to steder oplagte. Ved Fjaltring, Høfte Q, er deropført en stor handicapvenlig toiletbygning samt kørerampe, så kørestolsbrugere kan køre helt ned til høften. Dette er områdets måske mest populære strand.
Ved Vinkelhage, lidt nord for Lemvig (ved campingpladsen og marinaen), ligger også en meget handicapvenlig strand, med gode parkeringsforhold.
Til hest
Syd for Lemvig ved Bækmarksbro ligger handicaprideskolen Nr. Holmgaard, der både tilbyder ridning og også udlejer en særdeles handicapvenlig ferielejlighed.
Lystfiskeri
I området ligger også Klosterheden og får du lyst til at fiske, er der rigtig gode muligheder ved Dollemosen. Der er etableret to broer, så kørestolsbrugere kan fiske i søen.

