Golf
- Forhindringer og fabelagtig udsigt...
Lemvig Golfklub har en 18 hullers bane, meget lig sea links-banerne i Skotland og næsten uden træbevoksning, beliggende højt og tæt på Horn Sø og Lem Vig med en fantastisk udsigt. Banen er velholdt og har en "spændende" rough. Klubben har også en 6 hullers par 3-bane, hvor pay & play-spillere er velkomne.
Lemvig Golfklub, der ligger kun 1,5 km fra Lemvig centrum, er tegnet af Frederik Dreyer, har ofte god plads for såvel greenfeespillere som de lokale klubmedlemmer. I det nye klubhus fra 2005 er der omklædningsrum og bad. Det er også her, du finder Golf Cafeen og Golfshoppen
Klubben har et samarbejde med det nærliggende Hotel Nørre Vinkel om tilbud på overnatning m.m. i forbindelse med en golfferie. Se www. golfcenter.dk for flere informationer.

