Camping
- Mange naturskønne pladser ved hav og fjord...
Lemvig Strand Camping (4-stjernet) ligger direkte ved Limfjorden, med gode bade- og surfmuligheder. Pladsen er placeret i rolige og naturskønne omgivelser med kun få hundrede meter til Lemvig Marina og restaurant. Ligeledes finder du Lemvigs 18 hullers golfbane tæt på.
Fra campingpladsen er der ca. 3 km gå- og cykelsti til Lemvig by. Pladsen har mange faciliteter og tilbyder også udlejning af hytter og campingvogne.
Kun få meter fra Vesterhavet i Thyborøn ligger Thyborøn Camping & Hotel (3-stjernet). Her er der overnatningsmuligheder for enhver smag; Feriehygge i egen campingvogn, eller hytte og hotelværelsers bekvemmeligheder. Der er mange faciliteter på pladsen samt flere seværdigheder og attraktioner i nærheden.

